Løst og fast fra livet på Bøgeskovvejen
Lidt af det vi, her på Bøgeskovvejen, oplever i løbet af året.
fredag den 24. december 2010
Festen, august 2010
En af årets store oplevelser for os var "en sølvbryllupsagtig fest" d. 21. august på Bøgeskovvejen. Tak til alle, der var med til at gøre det til en god fest, og en uforglemmelig dag for os.
Sne i december
Nu er det ganske vist. Vi får en hvid jul på Bøgeskovvejen. Det er fantastisk smukt med dejlig pulversne over det hele, en glimrende legeplads for Leo og perfekt skiføre: Det kan næppe blive bedre, især ikke da en af naboerne, Bjørn, igen, igen, har været forbi med den store traktor og ryddet vejen
Flere snebilleder
Flere snebilleder
Drengene,- og pigerne
Jørgen læser fortsat Nordisk sprog og litteratur i Århus. Hen over efteråret er han flyttet sammen med sin søde veninde Özge i hendes dejlige lejlighed på Jernaldervej i Århus V
Den internationale linje på VIA UC passer stadig Anders fint. Han holder jul i Tallin, Estland, sammen med Zlata Zurakovskaya (fedt navn, ik?). Zlata og Anders har fået en 2-værelses lejlighed, som de flytter ind i 1. februar. De to skal sammen på studietur til Kina i april
Den internationale linje på VIA UC passer stadig Anders fint. Han holder jul i Tallin, Estland, sammen med Zlata Zurakovskaya (fedt navn, ik?). Zlata og Anders har fået en 2-værelses lejlighed, som de flytter ind i 1. februar. De to skal sammen på studietur til Kina i april
tirsdag den 21. december 2010
Blue Mountains
Efter nogle gode dage i Sydney fik vi udleveret vores "Space ship", som blev vores hjem på resten af turen. Så gik turen stik vest mod højderne i Blue Mountains, meget smukt, men også meget koldt.
To fine dage med meget kølige morgener og aftener på Lake view Caravan Park i byen Blackheath i hjertet af de blå bjerge omkring 100 km vest for Sydney. Her fandt vi meget hurtigt ud af hvor tidligt og hvor pludseligt det bliver mørkt i Australien, og hvor koldt det bliver i bjergene, når solen er væk, og vinden tager fat.
Det var også her vi opdagede hvor tæt man kommer på dyr og fugle, at de australske fugle ikke synger, de skriger, også meget tidligt om morgenen, til gengæld er de fleste meget smukke og farvestrålende.
Australien, april-maj 2010
I april gik turen til Australien på 3 ugers tur for at opleve landet, og ikke mindst, for at besøge Anders i Brisbane
Vi landede i Sydney, hvor vi tilbragte de første dage med at kigge bl.a.
Vi landede i Sydney, hvor vi tilbragte de første dage med at kigge bl.a.
Det var her vi "landede", fandt vores fødder og mødte landet og dets indbyggere. Spændende farverig by med mange facetter.
Vi besøgte Manly Beach, vi tog en færge derud, og tog den lange, smukke "Scenic Walk" tilbage mod byen til the Spit, og derfra videre med bus til city. Slentreture i byen, hvor vi kiggede på den smukke gamle bydel, the rocks, snusede til byens atmosfære, botanisk have, kunstmuseum, gode spisesteder og meget mere.
Vi besøgte Manly Beach, vi tog en færge derud, og tog den lange, smukke "Scenic Walk" tilbage mod byen til the Spit, og derfra videre med bus til city. Slentreture i byen, hvor vi kiggede på den smukke gamle bydel, the rocks, snusede til byens atmosfære, botanisk have, kunstmuseum, gode spisesteder og meget mere.
lørdag den 18. december 2010
Da Leo blev væk
I sommer var det første gang Leo for alvor har været forsvundet i længere tid. Den har tidligere selvstændigt besøgt Kirsten og Søren ved flere; men er altid kommet relativt hurtigt tilbage.
I sommer havde vi besøg af en tømrer, der valgte at sende Leo udenfor, mens han arbejdede (hvad han ellers har gjort eller sagt ved vi ikke).
Imidlertid besluttede Leo at tage på udflugt. og vores bekymring tiltog, da han ikke var kommet hjem ud på aftenen, så vi iværksatte en eftersøgning i lokalområdet, dog uden det ønskede resultat: Leo var bare væk.
Den næste dag blev Lene ringet op af en venlig dame. Hun kunne berette at Leo var taget til Juelsminde, og nu lå og ventede på os under havebordet på terrassen uden for vores tidligere sommerhus på Strandengen.
I sommer havde vi besøg af en tømrer, der valgte at sende Leo udenfor, mens han arbejdede (hvad han ellers har gjort eller sagt ved vi ikke).
Imidlertid besluttede Leo at tage på udflugt. og vores bekymring tiltog, da han ikke var kommet hjem ud på aftenen, så vi iværksatte en eftersøgning i lokalområdet, dog uden det ønskede resultat: Leo var bare væk.
Den næste dag blev Lene ringet op af en venlig dame. Hun kunne berette at Leo var taget til Juelsminde, og nu lå og ventede på os under havebordet på terrassen uden for vores tidligere sommerhus på Strandengen.
Abonner på:
Opslag (Atom)