I efterårsferien tog vi en smut til Santorini, og oplevede det absolut yderste af feriesæsonen,- mange hoteller og taverner var ved at lukke ned,- der var ingen trængsel og til at komme til overalt. Trods oktober var vejret virkelig fint, bortset fra vores afrejsedag, hvor Middelhavet lignede Vesterhavet, vi måtte ud at kigge efter tøj, der var blæst væk, og vores fly måtte på grund af stormen have to forsøg før det lykkedes at lande på den lille lufthavn på Santorini.
Vi boede skønt på et lille familiedrevet hotel nær ved vandet, og vi fik lækker Middelhavsmad i mange varianter og selv Torsten var ude at bade adskillige gange.
Ellers indbyder øen i høj grad til vandreture, så var vi afsted på mange smukke og strabadserende ture i terrænet. Meget kuperet, meget smukt og ret anstrengende.
Øen er i høj grad præget af vulkansk aktivitet i nyere tid, men også formet af jordskælv i lidt ældre tid,- det giver en ekstra dimension med varme kilder, og mulighed for at mærke bjergets "hede ånde"
 |
| Lene på toppen |
 |
| Spar vand, drik øl |
 |
| Vindmølle i Middelhavets farver |
 |
| Vulkanens varme ånde |
 |
| Byen Oia og vulkanske aflejringer |
 |
| Vulkanske øer |
